Hvad er de mest praktiske gulve?
Af Redaktion - 23 Mar 2023
I en travl hverdag er det rart med et praktisk gulv, der ikke kræver, at du bruger særligt meget tid på gulvet. Her får du et bud på hvilke gulvtyper, der er et praktisk valg også, hvis du leder efter et billigt gulv.
Det kan være svært at få tiden til at slå til i en travl moderne hverdag og hører du til blandt dem der ikke har tid til eller bare ikke ønsker at bruge tid på gulvpleje, så er der både gulvtyper, der vil være et godt valg og gulvtyper, som du med fordel bør undgå.
Klinker er en af de mest praktiske gulvtyper, da de kan tåle lang det meste, og er meget slidstærke og kun kræver almindelig støvsugning og gulvvask. Med klinker behøver du ikke at bekymre dig over at spilde, heller ikke hvis du ikke lige får det tørret op med det samme.
Laminat- og vinylgulve er næsten lige så praktiske, dog kan du med fordel give disse en laminat- eller vinylpleje en gang imellem, hvis du ønsker, at bevare gulvets flotte udseende. Laminat- og vinylgulve høre også til blandt de mest prisvenlige gulvtyper.
Vil du gerne have trægulv, så er et lakeret trægulv et godt valg, hvis gulvet skal være praktisk. Vælger du til gengæld et olieret gulv, så skal du være opmærksom på, at gulvet kan kræve en del pleje, hvis det skal bevare sit flotte udseende i mange år. Ved et olieret trægulv er det nemlig vigtigt at gulvet hele tiden er mættet med olie, så snavs og væske ikke trænger ned i træet.
Udover at vælge den rette gulvtype, så kan du også beskytte gulvet og dermed mindske behovet for rengøring og pleje. Det kan du eksempelvis gøre ved ikke at anvende sko, du anvender ude, indendørs samt ved at have dørmåtter liggende ved alle døre til udearealer, På den måde mindsker du både mængden af snavs, der slæbes ind og forhindrer også at småsten og lignende trækkes hen over gulvet og på den måde kan ridse gulvet.